Mylderbæ på dsb manér..

Kender i det hvor man kan lugte en dunst af lort, og straks bliver bange for man har skidt i bukserne uden at have bemærket det selv?
Igår drak jeg virkelig meget kaffe, og nu er min mave ude af kurs. Jeg har mylderbæ på dsb manér. Ja, jeg sidder i toget på vej til København og slusen er åben, lille peter vil i skole, ryggen skal tømmes, træstammen skal lægges. Flere gange åbenbart.

Min veninde siger jeg har en hæmoride fordi jeg presser når jeg skider. Hvis det er sandt, så ved jeg ikke hvad egentlig. Jeg presser hver eneste gang, og troede da egentlig det var meget normalt? Men man kan sige det er en form for forberedelse til at presse en 5 kilos fedtklump af en baby ud.

Du tænker måske, er hende der bloggeren lidt lortefikseret? Gud fri mig vel, gu' er jeg så! Lort er noget af det mest naturlige i verden, og derfor burde man kunne snakke åbent om det - så det ikke bliver tabu, hvilket det er nu. Hvis du føler for at snakke om din sidste pølle så gør det dog, du bliver ikke straffet af Satan for de "beskidte" ord - der desuden også skider. Vi skider allesammen. Er det egentlig ikke en smuk tanke at vi alle har det tilfælles at skide?..

Så er den lort lagt.

At sige farvel..

At sige farvel kan være noget af en sur klud at sluge. Man tænker, var der noget jeg kunne have gjort anderledes? Ville han have været blevet, hvis jeg ikke gjorde dit eller dat? Højst sandsynligt, men gjort er gjort, og den mad er smurt. Så kommer der tiden hvor du langsomt kommer over ham, og gud hvor tager det lang tid. Du ligger og hører de mest triste sange du kan finde og får det endnu værre. Du trøstespiser eller sultestrejker. Dine øjne er så hævede af gråd, at du ligner en der kunne få en rolle i Klokkeren fra Notredame. Men fat mod, for der kommer tid hvor det ikke er så galt mere - hvor du kan rocke med til "I want to break free" med Queen, og spise en relativt normal kost. Og når den dag kommer, så tænk på at den kærlighed du havde får du igen - bare endnu større. Jeg tror på den eneste ene, for hvis jeg ikke gjorde, var jeg fortabt. Den eneste ene er der ude et sted, og det er skæbne der vil have os til at møde ham.
Idag sagde jeg farvel til min eks for mig selv. Det lyder måske trist, men jeg er på vej videre, på rejsen til at finde ham jeg skal bruge resten af mit liv sammen med. Imens vi venter så hver glad for alle de forhold, flirter og one night stands du har. Som en klog dame sagde, det er ikke mændene i mit liv, men livet i mine mænd.

Im out.

Store næser og skæve patter!

Hvorfor er det at vi altid kan finde noget at brokke os over når det kommer til os selv? Jeg er for fed. Mine arme er for store. Mine øjne er for små. Min hår grænse er underlig. Min fisse ligner sandpapir og jeg ved ikke hvad... Selv går jeg rundt og bilder mig ind at mine ben ikke er lige lange, at min næse ligner et ørnenæb og mine patter ligner hængende hynder med monsterøjne som Simon Hjul ville have sagt det. Vi bruger sammenlagt 245.000 timer på at gøre os klar i vores liv (Okay, det fandt jeg selv på) og for hvad? Så vi endnu en gang kan stå foran spejlet og prikke bumser ud, og hive i rynker der helt sikkert ikke forsvinder med et magic touch. Men vi er kvinder, og vi brokker os. Det er det vi kan. Ja mænd! I fik endelig ret, vi brokker os skide meget, og det er sgu da også møg irreterende for jer at høre på det heletiden - men.. Hvis i bare kunne finde ud af at sige til os engang imellem at vi ser godt ud, at vores røv ikke er for stor til de bukser, og vores ben faktisk er lige lange, ville vi måske ikke brokke os så meget. Det er altid mændendes skyld. Har du nok efterhånden opfattet hvis du er fast læser af min blok. Og der er kun en grund til at jeg ligger skylden over på dem - fordi jeg kan. Jeg har magten i mine ord, men ikke magten i så meget andet når det kommer til mænd. Dumme mænd. Lorte mænd. Pølle Mænd. Pæne Mænd. Charmerende mænd. Fantastiske mænd.

Dammit..

Lortekusse møgsasa

Så er man blevet single, og hvilken hurlumhej det har været. Det er svært når man stadig er forelsket i sin eks, mens alle ens veninder siger: Kom dog videre! - og man tænker for sig selv: Hvorfor skulle jeg?
Men jeg har virkelig prøvet, og ja gud hvor jeg det har lykkes mig at score som en i helvede. Men efter hvor end mange snav med tilfældige fyre jeg har været igennem, savner jeg stadigvæk min eks. Jeg tænker på om han render rundt og gør byen usikker som mig selv, eller han sidder fuldstændig deprimeret derhjemme og tuder.. som mig selv. Og min gud ved hvorfor jeg skal gøre det til ballader af Rasmus Seebach og Medina. Som om break-up ikke er forfærdeligt nok i sig selv! (Intet ondt om Medina, she rocks the socks off!"
En veninde fortalte mig at der er tre faser. Der er benægtelsen, depressionen og vreden. Jeg har været dem alle sammen igennem, og burde det så ikke være slut? Næh nej, nu kommer total forvirring. Gjorde jeg det rigtige? Var det mig der var et svin? Finder jeg nogensinde noget bedre? Der er 5 faser efter mit hovede: Benægtelsen, depressionen, vreden, forvirringen, konklusionen. Konklusionen er det spændende for mig. Hvor ender jeg henne? Skal jeg være single, eller på kæreste jagt?
At få en kæreste er som at få en tatovering. Når du har haft én vil du bare have flere. Tryghedsnarkomani, hvis det overhovedet er et ord. Fuck det er noget pis. Lortekusse møgsasa, og så bliver det ikke værre fra denne mund.

Ungdum

Facebook, Google eller noget helt tredje. Er det en kilde til viden eller en kilde til dumhed?                                          

Som 18 årig hormonfyldt teenager, skulle man tro at jeg ville råbe op og sige at jeg i hvert fald gør det for at fylde min hjerne med vise ord, men sandheden er noget helt andet.. Vi gør det fordi vi ikke har andet at give os til – ja, vi er dovne. Generation doven så at sige. Vi kommunikere på nye måder, møder mennesker på nye møder, og generelt bruger vores ”dyrebare” tid på nye måder.

Det er næsten et absurd tilfælde at skulle gå i skole og have et arbejde på samme tid. Hvor vil vores fritid så være? Altså den fritid hvor vi enten dovner den af på vores krater af et værelse, eller drikker os i hegnet i byen.

Burde vi bare tage os sammen?

Nej ville nogle mene. Det kan vel ikke være vores egen skyld at de ”voksne” har sørget for en globaliseret verden hvor vi ikke behøver at arbejde i marken, og brodere til vores fingre bløder.

Selv er jeg tilhænger af ja. Vi burde tage os sammen, klemme os selv i dobbelthagen og løfte vores overvægtige bagdele fra sengen. Vi burde kunne kommunikere mund til mund, i stedet for skærm til skærm. Vi burde kunne tale om andre ting end hvad hun eller ham skrev i sin statusopdatering sidste mandag, eller om Angelina Jolie virkelig har fået plasticoperationer.

Vi er dumme, vores hjerner er på et lavt plus og alt den nye teknik sørger for at den aldrig bliver skruet op.

Kan vi derfor skylde skylden på teknikken? Til dels. Den ”nye” livstil kræver ikke så meget af os, og derfor kræver vi ikke så meget af os selv. Vi kan nemt få en uddannelse, bolig og sygehjælp.

Vi dummer os selv ned

Et udsagn der muligvis kan være sandt i nogens tilfælde.

Vi udnytter ikke vores potentiale, fordi vi er vant til at få tingene serveret på et sølvfad. Selvom vores potentiale er stort, og mulighederne flyder omkring os, tager vi den nemme udvej. Om det så er at kopiere en stil på nettet, få mor til at rydde op på værelset, eller vælge en uddannelse blot fordi den er hurtigere overstået.

Min konklusion er at vi burde hanke op. Være mere interesseret i hvad der sker omkring os, i stedet for hvad der sker bag skærmen. Lad os tage os sammen, og forhåbentligt en dag, kunne være et godt forbillede for den næste generation.

Tømmermænd

Er tømmermænd kun for mænd? Nej det er det desværre ikke. Det er for alle os deltids alkoholikere der spankulere ud om natten og opføre os tosset.

Det kan være nok så sjovt, og nok så forfriskende indtil næste morgen.. Det er der hvor man vågner op på sit gulv, med savl ud af mundvigen, og en undrende stemme der spørger: Hvad skete der lige igår? Hvorfor ligger jeg nøgen bag min sofa iført en sombrero? Hvorfor er min taske fyldt med spaghetti? Og hvorfor er det jeg kun har én sko med hjem?

Tømmermændende ved det, men de sladre ikke. Nej, det eneste de interessere sig for er at straffe dig. Straffe dig fordi du lige skulle have den “ene” ekstra sjus. De sender dig små flashbacks, alt fra headbanging til Rasmus Seebach, til et tørretumbler snav med en lidt for rusten fyr fra Sverige. Det är bara trevligt.

Og så har vi de moralske tømmermænd, der efter min mening er I en meget værre kaliber. Man har enten sagt nogle ting man ikke burde, kysset med den forkerte fyr, altså ham der ikke var ens kæreste, eller noget helt tredje. Moralske tømmermænd er ikke flere timer på kummen, eller en dunkende pande. Moralske tømmermænd er dårlig samvittighed, og findes der egentligt noget værre? Det er som den tilbagevendende lussing du nervøst prøver at undgå, og som den rodbehandling du ikke gider at betale for.

Men hele enden I det er, at efter den 20. gang vi har har gentaget os selv med: Jeg drikker aldrig igen, så ender vi jo alligevel I byen på et tidspunkt igen. Vi gør det ikke af tvang, men af egen vilje og egen vodka. Så måske vi burde lade være med at brokke os, og bide I det sure æble? For er tømmermændende ikke kun det sjov vi selv laver?

Mig og mine børn

Nu kører det!

Har ligeså lige fået sponsorat til min film "Joanna" der skal indspilles næste sommer!
Leder nu efter skuespillere på statisten.dk og drikker kaffe på instruktør manér.

Den dumme kæreste

Nogle gange bliver jeg den dumme kæreste. Hun er ikke spor sød, for hun vil med vilje irretere sin kæreste. Den dumme kæreste kan finde på at blive sur over han ikke kan få den op og stå, selvom de lige har haft sex tre gange. Den dumme kæreste kan finde på at bevidst snakke om ekskærester og andre fyre, bare for at gøre sin kæreste misundelig.
Så er der de gange hvor den dumme kæreste lader som om hun er så sur at hun slet ikke kan tåle at røre ved ham - selvom hun egentlig bare trængte til lidt opmærksomhed, som hun allerede havde fået. Den dumme kæreste vil have mer' og mer' indtil det er for meget. Hun ved ikke hvad der er start og hvad der er slut. Hvornår hun skal være glad, og hvornår hun skal være mut.
Hun føler sig alene og så sammenklemt. Så bliver hun mobset, og bagefter lader som om intet var hent.

Den dumme kæreste kan heller ikke finde ud af at sige undskyld, men så er det godt at den søde kæreste kan. Undskyld.

Mor, du løj

Alt den vrede jeg indeholder,
alt den smerte jeg volder,
gør mest ondt på mig.

Og alle de ord jeg siger,
jeg siger for at pirre,
sårer også dig.

Hvis jeg tog det tilbage,
bare for et par dage,
gik det den rette vej.

Mor, du løj da du sagde,
at selv for de svage,
er livet en leg.

Jeg keder mig

Når jeg keder mig så keder jeg mig rigtig meget.

Har formået at tage en opvask, og nydt det! Skandale.

Har formået at ryge en pakke smøger, og nydt det! Normalt.

Har formået at skide i fred, og nydt det. Dejligt.

Har formået at ignorere min egen kropslugt, og nydt det. Fremragende.

At få en kæreste

At få en kæreste er som at holde en prut inde man gerne vil slå.
Nu er man pludselig ikke single mere, og det er nu forbudt at flirte, kysse, knalde med andre fyre. Man skal opføre sig feminint heletiden. Man må ikke bøvse, prutte og fortælle at ens fisse klør, for det er ikke noget der altid falder i god jord. Man vil så gerne være den perfekte kæreste, og jeg er sikker på at de fleste kvinder har det på samme måde: Vi vil bare gøre dem glade. Vi giver dem alt det sex de vil ha, og bliver derefter beskyldt for at være nymfoman. Vi spiser mindre potioner mad, for gud forbyde hvis vi spiser ligeså meget som ham, og bliver beskyldt for at have anoreksi.
At have en kæreste er svært. Det kræver arbejde. Det er en dans på roser, hvis altså roserne har torne.
Min kæreste har frarøvet min feminisme. Jeg vil gøre alt for ham. Jeg vil føje mig. Udfylde hans behov. Jeg er transformeret til en husmor.

Men der er nu også gode ting ved at få en kæreste. Der er en der tænder på dig, hygger om dig, og forhåbentligt elsker dig. Amen.

Disse ord jeg skriver

Hvis jeg kunne flyve,

ville jeg ønske at ku' gå.

Hvis jeg var for lille,

ville jeg ønske at ku' nå. 

Jeg er ikke mere - 

end hvad jeg gør mig til. 

Egoistisk så at sige,

red mig hvis du vil. 

Jeg er ikke mere værd, 

end gråd og glædes iver.

Jeg er ikke mere værd,

end disse ord jeg skriver. 

Moeg

Graeske maend er laekre. Hvertfald den bedre halvdel.
Jeg derimod ligner en tysk-turist-matrone der har foedt 16 boern, og det 17ene er paa vej. Det forklare hvertfald min mave, men ikke saa meget andet.
Jeg er midlertidigt startet paa en kur bestaaende af feta ost og ztatziki, hvilket bestemt hjaelper det 17ene barn paa vej.

Har faaet roede plamager over hele kroppen fordi jeg naegtede at tage solcreme paa. Jeg tror stadig paa et bedre liv, dermed at solcreme er en ond dille der oensker os alle blege og.. danske.
Tidligere idag laa jeg toploes paa stranden for foerste gang. Jeg tog mig selv i at taenke: Fuck hvor er du feministisk. - Ja det er de smaa ting jeg glaeder mig over, for siden jeg har faaet en kaerste er jeg blevet fraroevet min feministiske kampaand. Jeg kan pludselig godt lide at goere rent, lave mad, pussenusse og fortaelle ham hvor dygtig han er.
Satans til maend.

Nu gider jeg ikke skrive mere aa, ae og oe. So long suckers. You can find me in greece!

Fem facts om mænd

1. Den bedste måde som man kan få mænd til at gøre noget for en, er ved at antyde, at de er for gamle til det. 
2. Så mange mænd - så mange grunde til ikke at gå ud med dem
3. Lad aldrig din mands tanker vandre. De er for små til at være alene.
4. Gå efter yngre mænd. Du kan lige så godt gøre det, de bliver alligevel aldrig voksne. 
5.  Kvinder gør ikke mænd til idioter, det klare de selv. 

En dag som idag

Har lavet kaffte der lugter af rådent dådyr, og smager ligeså. Prøver at undgå alt kontakt med sollyset, og gemmer sig derfor under dynen med en dårlig soap-serie. Undre sig over hvorfor det hedder soap-serie, og tænker derefter at det er utroligt ligemeget om hvorfor og hvorfor ikke.
Snakker ligesom Nynne i Nynnes dagbog fordi det er nemt og sjovt. Fjerner bare det første ord i alle sætninger, og så er den faktisk hjemme.
Keder mig en smule, men så er det godt at have en blog man kan ødelægge med random snak om kaffe og soap-serier.

Luk! Version 2

Jeg fløj gerne lavt,

Hvis jeg kunne flyve.

Jeg fortalte dig alt,

Hvis jeg kunne lyve.

Jeg var gerne blind,

Hvis verdenen var smuk

Og mødte dig gerne,

Med et smil og et suk.

Du er sød når du græder,

Og grim når du ler.

Du kyssede hende kun,

Og det er hvad der sker.

Jeg ville give dig alt,

Hvis du ku’ mande dig op.

Og jeg ville elske dig ubetingeligt,

Hvis jeg ku’ sige stop.  

Det var otte løgne,

Og snart er det ti.

Når jeg fortæller dig,

At det er forbi. 

Tis og guld

- Selvom man er lidt skør og speciel,
Kan man da godt være meget sød alligevel.

Bittersød og salt

Alt det er forbi. 
Den sidste fis er slået. 
Klokken siger kvart i fem, 
den sidste bus er gået.  
Så din ryg forsvinde, 
med en anden mig.
Alt hvad jeg har gjort, 
Det gjorde jeg for dig.  
Savner dig for evigt, 
Savner dig for alt. 
Den lykke som er slut nu,
var bittersød og salt.

Skal det være dig og mig i aften?

Av, afvisning er en dum en!

Et nej er ikke mere end et nej - men sikke et væmmeligt nej. 

Noget som alkohol heler, indtil næste dag - hvor man svagt kan huske afslaget. Om det så var fordi man havde drukket sig så fuld at man ikke kunne have været mere ucharmerende, eller fyren rent faktisk havde en kæreste, så føles det alligevel som et rids i lakken. 

Hvis alle bare kunne sige "ja her kommer jeg", ville verden være et nemmere sted at være. Ja måske endda alt for nemt. Og trængt af villige mænd... mm mmm.. 

Så sent som igår fyrede jeg "Skal det være dig og mig i aften?" af, til en fyr der var blevet pænere og pænere i løbet af aften, og min promille højere og højere. Den virkede ikke, for jeg fik et nej. Dog var det mere acceptabelt, fordi jeg fyrede sådan en lam replik af. Det er også de pokkers mænd med skæg, og mine  gele-knæ.. 

Så hvad er konklusionen? Skal man undgå et nej og være en kujon, eller sparke sig selv i bollerne og tage sig sammen?

You tell me!

Fem facts

1. Din mor bliver glad når du rydder op på MIT værelse.
2. Hvis Hitler ikke var så ond, havde det halverede-skovsnegls overskæg været et hit.
3. 90’er mode er på vej tilbage, inkl. Buffalo.
4. Dem der tror på gud, er screwed.
5. World of Warcraft ER nice. 

Oh happy day

Tunge skyer dominerer himlen,
og våde regnskyld truer for ude.
Her sidder jeg under en varm dyne,
med en smule tømmermænd,
og har ganske ondt af mig.
Men så kommer lyset fra himlen,
og fortæller mig at en hvis lady
kommer til danmark i juli.
Oh happy day!

Et brev til fremtiden

Se hvor årene er gået, 
og håret er blevet gråt.
Alt hvad du har nået.
Både stort og småt. 
Jeg håber du har fundet lykke, 
og kærligheden med.
Det er alt hvad jeg kan ønske, 
fra fortiden et sted. 
Er dine drømme virkelighed? 
Har du dit unge hjerte med?
Og husker du et livligt sind, 
der lukker fantasien ind? 
Og selvom hoften går af led, 
og årene er brugt. 
Så glem nu aldrig, gamle tøs, 
at livet det er smukt. 

Bremsespor

Forelskelse er som et bremsespor i underbukserne.
Det kommer fuldstændig uventet, og så er det svært at vaske af igen.

Problemet med forelsker derimod, er at man ikke bare kan smide dem i vasketøjskurven, eller for den sags skyld, smide dem ud i skraldespanden. Det ville hvertfald resultere i en form af fængselstraf ..
Jeg indrømmer gerne selv at jeg har haft besøg af mr. bremsespor hundredevis af gange mere end hr. forelskelse. Jeg indrømmer gerne at forelskelserne har været det værste.
Indrømmer jeg at forelskelse er et større tabu end bremsespor? Nej. Hvis en fremmed kom op til mig og spurgte: "Vil du have en håbløs forelskelse eller en lorte streg i trussen," ville jeg vælge det første. Men nu er det heller ikke fordi bremsespor skal forsvares. Kærlighed giver ar i sjælen, mislykkede toiletbesøg giver ar i selvtilliden, og økonomiske undertøjs problemer.
Vi vil heller aldrig opleve en person, hovere en anden med en ulykkelig forelskelse, hvor derimod...
Min gode far har altid været fan af at informere verden om disse situationer. Noget som jeg har blandende følelser for, og desværre langsomt indser er arveligt.
Tag foreksempel min konfirmation, hvor min far rejser sig op for at synge sin sang dedikeret til mig. Salen fyldt af venner og bekendte er klar til at synge med, alle er begejstrede. Første sætning "Jeg ved ikke om du bliver noget stort. For jeg sys' nu du altid lugter lidt af lort."
Stor traumatisering som er endt i lorte fiksering, og nu endt med et blog indlæg, med overskriften "Bremsespor"

Min største drøm

Jeg overvejer at få mig en dagbog. 

Så kan jeg sætte små krydser hver gang jeg ornanere, ligesom H.C. Andersen. 

Så den dag jeg dør vil folk tænke: Hun ornanerede meget. Jeg vil ikke arve hendes lagner. Og så har jeg flere lagner. 

Eller så vil de tænke: Hun ornanerede meget fordi hun ikke fik noget sex. Jeg giver hende en omgang nu. Det ville være rart.

1, 2, 3, moden

Hvad er alderens betydning i et forhold?
Jeg har fået den fornemmelse af at mange bruger alder som en måleenskab på modenhed og livserfaring.
Ja, livserfaring er noget der følger hånd i hånd med årene der løber. Men hvilken livserfaring, er det vigtige.
Vi lærer at af alt det dårlige der sker i vores liv, og de fejl vi begår er, hvad der gør os til hvem vi er -og det er netop de ting, der modner os som mennesker.

Jeg har selv været sammen med flere ældre fyre. Jeg søgte efter nogen der tænkte større end patter og røv - og jeg ledte efter nogen der ikke ville pisse mig op og ned af ryggen - efter mange skuffelser fra fyre på min egen alder.
Men det viste sig at de ældre fyre ikke var meget mere modne end en konfirmant, totalt fucked up på en halv cultshaker.. Så nej, efter egen erfaring har modenhed intet med alder at gøre. Desværre.. Ellers kunne I da helt klart finde mig nede i bingohallen og fyre den af med 65+, hver eneste søndag.

Så hvordan kan det være at en stor aldersforskel i et forhold er endt med at blive sådan en stor fordom?
Hvis to mennesker fungere sammen burde to tal ikke skille dem ad. Eller hvad? Er der en grænsen for hvornår aldersgrænsen er for stor?

Er det "værre" hvis kvinden er ældre end fyren,end omvendt?
Og hvordan kan man se på et menneske om det har høj nok rang på livserfarings-barometeret?

Hvor ville verden være nemmere hvis vi alle gik rundt med en seddel i panden med teksten; egnet moden eller uegnet moden..
Chancen for man finder det rette i første forsøg er minimal, og vi må nok bare indse at vi skal kæmpeos igennem en masse rådne æg.
Sandheden er nok at 1 ud af 50'ene fyrer værd at holde på - men den ene fyr er også værd at vente på. Forhåbentligt.. Ellers kan man da altid tage i kloster.

Det var da en skam..læbe

Jeg har undret mig meget over skamlæber i alt almindelighed.. Jeg har undret mig så meget, at jeg er gået op til tilfældige mennesker i stiv - og ædru tilstand, og spurgt spørgsmål om skamlæber.
Jeg har søgt på google, jeg har søgt på wikipedia - jeg har sågar søgt på redtube. Resultat: Ingen vil snakke om dem! - De vil gerne vise dem frem visuelt, i overraskende pop-ups, på min computer skærm, der derefter giver mig permanent girl on girl-porno virus, og gør min mor fortvivlet på min sexualitet... MEN porno siger ikke mere end tusind ord. Kun ååh og iih og selvfølgelig aaah. Derfor ligegyldig viden!



















Både mænd og kvinder ved at en stor pik er en god pik. - I de fleste tilfælde hvertfald.
- Ingen gider jo køre i bussen hvis den alligevel ikke har benzin nok til hele turen...
..Så hvorfor er der ingen der kan fortælle mig om mænd er til store skamlæber eller små skamlæber! - Det er åbenbart et spørgsmål der stopper mundvandet og snørre halsen sammen, så det gør det umuligt at svare.
Den anden dag var jeg kun få sekunder fra at spørge min gynækolog i desperation - men så stak han en vatpind op, og jeg kom på helt andre tanker..
Nogle mennesker undre sig om menneskets opstandelse, andre undre sig om livet efter døden - jeg derimod undre mig over skamlæbers størrelse. Og som det ser ud er der større chance for at jeg møder en alien nede i kiosken eller bager brownies med Jesus, før jeg får svar på det.
Om det så er de store eller de små der er magnifique, er der selvfølgelig ikke så meget at gøre ved det. Men jeg hviler først i mig selv, når jeg ved om jeg gør eller ikke ligner en freak dernede.

Og så en sidste ting jeg har undre mig over. På engelsk bliver de kaldt labia, som sender tankerne over på noget der kunne være labert. På polsk hedder det wargi sromowe - et ord der ved første øjekast ligner en stor stavefejl af ordet awesome. Begge ord relativt positive... Og så på dansk hedder det skamlæber. Hvad har det med noget at gøre? Det lyder jo mest som noget der burde sendes op på sit værelse uden aftensmad.. Skam(læbe) over dig!

Generation Y

Velkommen til generation Y.

Trak ned i dine bukser, og start på en ny.

Du har én mulighed, for at leve livet trygt.

Så dæk dine øjne, og gem så din frygt.

De sultne ulve venter på du giver op,

og når først det sker, så ejer de din krop.

Så er du ikke humanisk, men kun material,
og defineres som et udskud og særdeles speciel.

Velkommen til generation Y.

Vi er deres fremtid - det her er vores by.

Dating in the dark - et fritzl pift

Snart er der premiere på et nyt program på kanal 5, kaldt dating in the dark. Et program hvor to mennesker skal date hinanden, uden muligheden for at se hinanden, men snakke og røre. Og når de så har datet i det mørklagte rum, skal de mødes med lyset tændt.

Som evig pessimist tænker jeg: hvorfor ikke bare drikke sig hammer lam i byen? Chancen for du "dater i mørke" når du er stiv, er rimelig stor. Ofte er det selv sket for mig selv, at jeg er vågnet op i en brandert ved siden af en fyr, som så lidt... anderledes ud, end jeg havde regnet med.
Er byture rent faktisk det samme som at date i mørke?

Jeg kan godt lide konceptet med programmet. Det er et program der faktisk kan lære os noget, om det indre. De har fat i den lange ende, i forhold til Single liv. Single liv var måske en relativ god reality idé. Men det var som om der gik noget galt da mudder manden Sidney Lee trådte ind i billedet. Men hvilket billede bliver ikke ødelagt når han er til stede?

Når min mor skal vælge hvad hun vil se i fjernsynet, leder hun efter tv-programmer hvor Sidney Lee IKKE er med, og så ved hun at der kan regnes for at være en smule kvalitet tilstede..

Oh well.. Et program om kærlighed, og kemi. Men hvad sker der når de ved et uheld sætter far og datter ind i samme rum, i uvished om incest snart vil udspille sig over skærmen. - Det sker nok aldrig, men det kunne da give programmet et pift. Et etisk forkert pift.. Et Fritzl pift.

Et tv-program med utrolige mange muligheder. Sæt Adolf Hitler og Anne Frank i samme mørklagte rum, og verdensfreden er på plads. Medmindre de når at mærke sig frem til jødekrøller og nazi-strakte arme. Så stopper romancen..

Ja, mange ting kunne gå galt, men jeg tror nu bare det er min syrede fantasi der løber af med mig nu.
I kan sagtens se programmet uden at være bange for incest og verdenskrig.. Det ved jeg hvertfald at jeg vil gøre.


God fornøjelse.

De vilde kaniner

Bad boys, bad boys. What ya gonna do when they come for you?

Som det stykke chokolade du lyster efter, men ikke må spise. Som den smøg der kalder på dig igen og igen.

Og vi ved jo godt inderst inde at man bare skulle tage et æble eller en rugbrødsmad - fordi det er bedre for os... men hvad er det sjove i det?

Farlige drenge er en dårlig vane. Det er et fakt.

Vi ved hvordan de kan lege med vores føleleser. Manipulere, kommandere og kassere.

Hvordan kan det være at vi igen og igen udsætter os selv for samme rådne typer, når vi ved der findes meget bedre?

Jeg har selv den tendens til at skubbe alle gode fyre væk. Selvom jeg udmærket ved de ville være rigtig gode for mig, så mistet jeg interessen med det samme.
Måske fordi de er opnålige og man ved hvor man har dem. Hvilket egentlig burde være et turn on - men er selve jagten tildels det der gør det hele mere spændende? Og det at man ikke ved om han er ude med en ny pige næste dag?

Kan det virkelig passe at vi er så nemme og dumme? Vi sender et budskab ud til fyrene om at vi gerne vil have en fyr der skider på os. Hvilket de så gør - og så brokker vi os over det bagefter.

Er det rent faktisk vores egen skyld?

Jagten på de perfekte strømpebukser

Hvis du er en kvinde, kender du højst sandsynligt til den næsten mulige opgave i at finde det perfekte par strømpebukser.

Du kan få alle slags farver og former, og det tager ikke længere end et par sekunder at udpeje. Om du er til sorte, mønstrede, gennemsigtige, strikkede.. De er lige på hylden, klar til brug. Om du er til dem der stopper på låret og oser af sex, dem der holder dig godt varm hele vejen op og ned, eller netstrømper bare til blær og lir. Lige der på hylden.

Nej, det store problem med strømpebukser er pasform og holdbarhed. Noget du først finder ud af, når du har prøvet dem på - og har brugt din tid og penge på.

Oftest finder du ud af at dine lange ben slet ikke kan være der, at din lidt større end gennemsnitlige bagdel falder ud eller noget helt tredje. I desperate situationer bruger du måske disse strømperbukser, fordi du ikke lige har andet ved hånden, og virkelig har brug for et par strømpebukser. Andre gange tager du springet og tager afsted i bare ben, bevidst på at du helt sikkert kommer til at fryse.

Overskudsmennesket ville gå ud og købe et par nye, og prøve igen.. og igen.

Så en dag, finder du de flotteste og rareste strømpebukser, som du bare elsker. Det fantastiske sker, at de faktisk holder længere end én weekend. Du går dem til, og efterhånden passer de bedre og bedre, indtil! Indtil et lille hul på knæet blotter sig. Det bliver størrere og størrere, og til sidst er de lige til at smide ud. Og så er det på den igen..

Sådan er livet desværre. Men kvinde, fat mod og giv ikke op. En dag finder du et par strømpebukser du kan blive gammel med. Som måske ikke er helt perfekt i mønstret, men er vidunderlige lige som de er....

Du har da også en flot tissemand..

Børnevenlig censur.

Dirty dirty talk. Det er da noget jeg er fuldstændig uinformeret om. Hvad er der dog sket i min opdragelse!
Selvfølgelig skal nogle mennesker tænde på noget som: "*** *** overknalde dig, *** min sten hårde pik.. "
Og hvis du nu en dag skulle overraskes med sådan en poetisk strøm af ord fra din elsker, har jeg erfaret at det altid er godt at have en replik i baglommen. Tænker du nu, åh nej jeg kan ikke finde på nogle! Så bare rolig, jeg er til rådighed.

Dirty talk redningsreplik number one:
Du har da også en flot tissemand..

..Så skulle den være hjemme.

Bedste dirty talk oplevelse for mig; Jeg modtager en besked med indhold: "Hvad har du på?"
Heldigvis for mig har jeg set mange Hollywood film, og ved derfor at man faktisk ikke bare skal skrive hvad man har på, for det lyder jo overhovedet ikke sexet at skrive sweater og leggings. Niks! Man skal satme være kreativ. Jeg tænkte så det knagede, og sammensatte ord og lyde inde i mit hovede som aldrig før. Dette skulle være perfekt. Mit svar: ..."Jeg er smurt ind i lort"