mandag den 8. marts 2010

1, 2, 3, moden

Hvad er alderens betydning i et forhold?
Jeg har fået den fornemmelse af at mange bruger alder som en måleenskab på modenhed og livserfaring.
Ja, livserfaring er noget der følger hånd i hånd med årene der løber. Men hvilken livserfaring, er det vigtige.
Vi lærer at af alt det dårlige der sker i vores liv, og de fejl vi begår er, hvad der gør os til hvem vi er -og det er netop de ting, der modner os som mennesker.

Jeg har selv været sammen med flere ældre fyre. Jeg søgte efter nogen der tænkte større end patter og røv - og jeg ledte efter nogen der ikke ville pisse mig op og ned af ryggen - efter mange skuffelser fra fyre på min egen alder.
Men det viste sig at de ældre fyre ikke var meget mere modne end en konfirmant, totalt fucked up på en halv cultshaker.. Så nej, efter egen erfaring har modenhed intet med alder at gøre. Desværre.. Ellers kunne I da helt klart finde mig nede i bingohallen og fyre den af med 65+, hver eneste søndag.

Så hvordan kan det være at en stor aldersforskel i et forhold er endt med at blive sådan en stor fordom?
Hvis to mennesker fungere sammen burde to tal ikke skille dem ad. Eller hvad? Er der en grænsen for hvornår aldersgrænsen er for stor?

Er det "værre" hvis kvinden er ældre end fyren,end omvendt?
Og hvordan kan man se på et menneske om det har høj nok rang på livserfarings-barometeret?

Hvor ville verden være nemmere hvis vi alle gik rundt med en seddel i panden med teksten; egnet moden eller uegnet moden..
Chancen for man finder det rette i første forsøg er minimal, og vi må nok bare indse at vi skal kæmpeos igennem en masse rådne æg.
Sandheden er nok at 1 ud af 50'ene fyrer værd at holde på - men den ene fyr er også værd at vente på. Forhåbentligt.. Ellers kan man da altid tage i kloster.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar