Ungdum

Facebook, Google eller noget helt tredje. Er det en kilde til viden eller en kilde til dumhed?                                          

Som 18 årig hormonfyldt teenager, skulle man tro at jeg ville råbe op og sige at jeg i hvert fald gør det for at fylde min hjerne med vise ord, men sandheden er noget helt andet.. Vi gør det fordi vi ikke har andet at give os til – ja, vi er dovne. Generation doven så at sige. Vi kommunikere på nye måder, møder mennesker på nye møder, og generelt bruger vores ”dyrebare” tid på nye måder.

Det er næsten et absurd tilfælde at skulle gå i skole og have et arbejde på samme tid. Hvor vil vores fritid så være? Altså den fritid hvor vi enten dovner den af på vores krater af et værelse, eller drikker os i hegnet i byen.

Burde vi bare tage os sammen?

Nej ville nogle mene. Det kan vel ikke være vores egen skyld at de ”voksne” har sørget for en globaliseret verden hvor vi ikke behøver at arbejde i marken, og brodere til vores fingre bløder.

Selv er jeg tilhænger af ja. Vi burde tage os sammen, klemme os selv i dobbelthagen og løfte vores overvægtige bagdele fra sengen. Vi burde kunne kommunikere mund til mund, i stedet for skærm til skærm. Vi burde kunne tale om andre ting end hvad hun eller ham skrev i sin statusopdatering sidste mandag, eller om Angelina Jolie virkelig har fået plasticoperationer.

Vi er dumme, vores hjerner er på et lavt plus og alt den nye teknik sørger for at den aldrig bliver skruet op.

Kan vi derfor skylde skylden på teknikken? Til dels. Den ”nye” livstil kræver ikke så meget af os, og derfor kræver vi ikke så meget af os selv. Vi kan nemt få en uddannelse, bolig og sygehjælp.

Vi dummer os selv ned

Et udsagn der muligvis kan være sandt i nogens tilfælde.

Vi udnytter ikke vores potentiale, fordi vi er vant til at få tingene serveret på et sølvfad. Selvom vores potentiale er stort, og mulighederne flyder omkring os, tager vi den nemme udvej. Om det så er at kopiere en stil på nettet, få mor til at rydde op på værelset, eller vælge en uddannelse blot fordi den er hurtigere overstået.

Min konklusion er at vi burde hanke op. Være mere interesseret i hvad der sker omkring os, i stedet for hvad der sker bag skærmen. Lad os tage os sammen, og forhåbentligt en dag, kunne være et godt forbillede for den næste generation.

Tømmermænd

Er tømmermænd kun for mænd? Nej det er det desværre ikke. Det er for alle os deltids alkoholikere der spankulere ud om natten og opføre os tosset.

Det kan være nok så sjovt, og nok så forfriskende indtil næste morgen.. Det er der hvor man vågner op på sit gulv, med savl ud af mundvigen, og en undrende stemme der spørger: Hvad skete der lige igår? Hvorfor ligger jeg nøgen bag min sofa iført en sombrero? Hvorfor er min taske fyldt med spaghetti? Og hvorfor er det jeg kun har én sko med hjem?

Tømmermændende ved det, men de sladre ikke. Nej, det eneste de interessere sig for er at straffe dig. Straffe dig fordi du lige skulle have den “ene” ekstra sjus. De sender dig små flashbacks, alt fra headbanging til Rasmus Seebach, til et tørretumbler snav med en lidt for rusten fyr fra Sverige. Det är bara trevligt.

Og så har vi de moralske tømmermænd, der efter min mening er I en meget værre kaliber. Man har enten sagt nogle ting man ikke burde, kysset med den forkerte fyr, altså ham der ikke var ens kæreste, eller noget helt tredje. Moralske tømmermænd er ikke flere timer på kummen, eller en dunkende pande. Moralske tømmermænd er dårlig samvittighed, og findes der egentligt noget værre? Det er som den tilbagevendende lussing du nervøst prøver at undgå, og som den rodbehandling du ikke gider at betale for.

Men hele enden I det er, at efter den 20. gang vi har har gentaget os selv med: Jeg drikker aldrig igen, så ender vi jo alligevel I byen på et tidspunkt igen. Vi gør det ikke af tvang, men af egen vilje og egen vodka. Så måske vi burde lade være med at brokke os, og bide I det sure æble? For er tømmermændende ikke kun det sjov vi selv laver?

Mig og mine børn