Tømmermænd

Er tømmermænd kun for mænd? Nej det er det desværre ikke. Det er for alle os deltids alkoholikere der spankulere ud om natten og opføre os tosset.

Det kan være nok så sjovt, og nok så forfriskende indtil næste morgen.. Det er der hvor man vågner op på sit gulv, med savl ud af mundvigen, og en undrende stemme der spørger: Hvad skete der lige igår? Hvorfor ligger jeg nøgen bag min sofa iført en sombrero? Hvorfor er min taske fyldt med spaghetti? Og hvorfor er det jeg kun har én sko med hjem?

Tømmermændende ved det, men de sladre ikke. Nej, det eneste de interessere sig for er at straffe dig. Straffe dig fordi du lige skulle have den “ene” ekstra sjus. De sender dig små flashbacks, alt fra headbanging til Rasmus Seebach, til et tørretumbler snav med en lidt for rusten fyr fra Sverige. Det är bara trevligt.

Og så har vi de moralske tømmermænd, der efter min mening er I en meget værre kaliber. Man har enten sagt nogle ting man ikke burde, kysset med den forkerte fyr, altså ham der ikke var ens kæreste, eller noget helt tredje. Moralske tømmermænd er ikke flere timer på kummen, eller en dunkende pande. Moralske tømmermænd er dårlig samvittighed, og findes der egentligt noget værre? Det er som den tilbagevendende lussing du nervøst prøver at undgå, og som den rodbehandling du ikke gider at betale for.

Men hele enden I det er, at efter den 20. gang vi har har gentaget os selv med: Jeg drikker aldrig igen, så ender vi jo alligevel I byen på et tidspunkt igen. Vi gør det ikke af tvang, men af egen vilje og egen vodka. Så måske vi burde lade være med at brokke os, og bide I det sure æble? For er tømmermændende ikke kun det sjov vi selv laver?