Lortekusse møgsasa

Så er man blevet single, og hvilken hurlumhej det har været. Det er svært når man stadig er forelsket i sin eks, mens alle ens veninder siger: Kom dog videre! - og man tænker for sig selv: Hvorfor skulle jeg?
Men jeg har virkelig prøvet, og ja gud hvor jeg det har lykkes mig at score som en i helvede. Men efter hvor end mange snav med tilfældige fyre jeg har været igennem, savner jeg stadigvæk min eks. Jeg tænker på om han render rundt og gør byen usikker som mig selv, eller han sidder fuldstændig deprimeret derhjemme og tuder.. som mig selv. Og min gud ved hvorfor jeg skal gøre det til ballader af Rasmus Seebach og Medina. Som om break-up ikke er forfærdeligt nok i sig selv! (Intet ondt om Medina, she rocks the socks off!"
En veninde fortalte mig at der er tre faser. Der er benægtelsen, depressionen og vreden. Jeg har været dem alle sammen igennem, og burde det så ikke være slut? Næh nej, nu kommer total forvirring. Gjorde jeg det rigtige? Var det mig der var et svin? Finder jeg nogensinde noget bedre? Der er 5 faser efter mit hovede: Benægtelsen, depressionen, vreden, forvirringen, konklusionen. Konklusionen er det spændende for mig. Hvor ender jeg henne? Skal jeg være single, eller på kæreste jagt?
At få en kæreste er som at få en tatovering. Når du har haft én vil du bare have flere. Tryghedsnarkomani, hvis det overhovedet er et ord. Fuck det er noget pis. Lortekusse møgsasa, og så bliver det ikke værre fra denne mund.