Skal det være dig og mig i aften?

Av, afvisning er en dum en!

Et nej er ikke mere end et nej - men sikke et væmmeligt nej. 

Noget som alkohol heler, indtil næste dag - hvor man svagt kan huske afslaget. Om det så var fordi man havde drukket sig så fuld at man ikke kunne have været mere ucharmerende, eller fyren rent faktisk havde en kæreste, så føles det alligevel som et rids i lakken. 

Hvis alle bare kunne sige "ja her kommer jeg", ville verden være et nemmere sted at være. Ja måske endda alt for nemt. Og trængt af villige mænd... mm mmm.. 

Så sent som igår fyrede jeg "Skal det være dig og mig i aften?" af, til en fyr der var blevet pænere og pænere i løbet af aften, og min promille højere og højere. Den virkede ikke, for jeg fik et nej. Dog var det mere acceptabelt, fordi jeg fyrede sådan en lam replik af. Det er også de pokkers mænd med skæg, og mine  gele-knæ.. 

Så hvad er konklusionen? Skal man undgå et nej og være en kujon, eller sparke sig selv i bollerne og tage sig sammen?

You tell me!