At få en kæreste

At få en kæreste er som at holde en prut inde man gerne vil slå.
Nu er man pludselig ikke single mere, og det er nu forbudt at flirte, kysse, knalde med andre fyre. Man skal opføre sig feminint heletiden. Man må ikke bøvse, prutte og fortælle at ens fisse klør, for det er ikke noget der altid falder i god jord. Man vil så gerne være den perfekte kæreste, og jeg er sikker på at de fleste kvinder har det på samme måde: Vi vil bare gøre dem glade. Vi giver dem alt det sex de vil ha, og bliver derefter beskyldt for at være nymfoman. Vi spiser mindre potioner mad, for gud forbyde hvis vi spiser ligeså meget som ham, og bliver beskyldt for at have anoreksi.
At have en kæreste er svært. Det kræver arbejde. Det er en dans på roser, hvis altså roserne har torne.
Min kæreste har frarøvet min feminisme. Jeg vil gøre alt for ham. Jeg vil føje mig. Udfylde hans behov. Jeg er transformeret til en husmor.

Men der er nu også gode ting ved at få en kæreste. Der er en der tænder på dig, hygger om dig, og forhåbentligt elsker dig. Amen.